Blishønen er let genkendelig med sin runde, sorte krop, sit hvide næb og store hvide pandeblis, der har givet den sit navn. Hvis en han mister status, fordi den ikke kan forsvare sit terræn, nedsættes hormonproduktionen. Det medfører at blissen bliver mindre. De to køn ligner hinanden. Ungfuglene har lys hals og ansigt, gult næb og mangler blissen. Selv om blishønen lever i vand, er den ikke nogen særlig god svømmer. Fødderne er kun udstyret med svømmelapper langs kanten af tæerne.

Biologi
Blishønen lever hovedsagelig af vandplanter, specielt grønalger, og på ynglepladserne af tagrørblade. For at få tilstrækkeligt med vitaminer supplerer de med muslinger, snegle, orme og insekter. En del af føden henter de på søbredden, og af og til græsser de på tilstødende græsenge. Reden anbringes i rørskoven. De erfarne par sætter sig på rørbræmmerne og holder de yngre fugle ude på det åbne vand i starten af ynglesæsonen. Blishønen er i ynglesæsonen meget aggressiv over for såvel artsfæller som ænder og svaner. Den er endda i stand til at dræbe ællinger. Det har givet den et dårligt ry, og tidligere var det almindeligt at foranstalte store jagter på den for at holde bestanden nede. Uden for ynglesæsonen er blishønen derimod meget social. Den optræder gerne i store flokke i større søer og i fjorde tæt på land, somme tider sammen med flokke af f.eks. troldænder. Dette sikrer, at mange fugle har adgang til de bedste fødekilder, samtidig med at de er bedre sikret mod angreb fra rovfugle og store måger. Ungfuglene trækker om efteråret typisk til Holland, Belgien eller Frankrig. De voksne fugle bliver i landet vinteren over, hvor de får selskab af store flokke af blishøns fra Østersølandene.

Levested
Arten findes ofte ved moser, søer og fjorde.

Udbredelse
Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark og findes overalt, bortset fra de dele af Jylland, som mangler søer. Den er udbredt i det meste af Europa, dog ikke det nordlige Skandinavien, hvor der er for koldt til arten. Den lever også i store dele af Asien og Australien.

Tekst baseret på Arter.dk