Svaleklire · Green sandpiper · Tringa ochropus

Svalekliren er en mellemstor vadefugl med mørk overside med små hvide pletter og hvid underside samt tydelig hvid overgump. Undervingerne er helt sorte, hvilket er et vigtigt kendetegn i flugt. Benene er grønlige, og halen har få, men brede tværbånd. Flugten er hurtig og svalelignende, hvilket har givet den navnet svaleklire. Stemmen er et klingende tuit-vit-vit, som adskiller den fra lignende arter. En nervøs og sky fugl, som ofte først opdages, når den jages op.

Forvekslingsmuligheder
Svalekliren kan forveksles med tinksmeden, men svalekliren er mørkere og virker mere kortbenet.

Biologi
Føden består af insekter, snegle og edderkopper, som fanges i fugtige områder. Svalekliren yngler usædvanligt for en vadefugl i skovområder, ofte i forladte drosselreder. Arten får 1 kuld med typisk 4 æg.

Levested
Svalekliren foretrækker nåle- og blandskov med små moser, ellesumpe og fugtige områder. Ses også ved søer, vandløb og moser, især på mudrede bredder. Yngler i forholdsvis lukkede skovmoser og lysninger.

Udbredelse
Svalekliren er udbredt i Skandinavien og det nordøstlige Europa, videre østpå gennem Sibirien til Stillehavskysten. Almindelig som trækgæst i Danmark, men sjælden som ynglefugl. Vigtigste danske ynglelokalitet er Grib Skov. Overvintrer i tropisk Vestafrika og det sydvestlige Europa.

Info baseret på tekst indsamlet af Microsoft Copilot